Knæk Cancer Event 2019

Endelig kom dagen vi har ventet så længe på. Lørdag d. 26/10-2019.

Hats & Boots Linedance havde arrangeret en Knæk Cancer Event, hvor 100 linedancere fra nær og fjern havde betalt for at komme ind og danse.

Gruppen bag eventen + et par andre havde været meget aktive for at finde sponsorer, som ville give noget til eventen, så vores udgifter kunne holdes nede. Det var jo en indsamling.

Listen af sponsorer er lang og vi er dybt taknemlige for hver en ting vi har fået.

Der blev solgt lodder og gevinsterne var flotte, instruktører som skulle gennemgå dansene stillede frivilligt op og betalte endda for at udføre et stykke arbejde, en stor og dyb tak til dem alle.

Der blev danset og hygget ved bordene, der var kaffe/the og et kæmpe brød/kage bord,  som der selvfølgelig også skulle betales for.

Det blev en helt igennem skøn dag som oversteg vores forventning og vi kan næsten ikke få armene ned igen.

En stor tak til alle jer der kom og støttede denne event, vi er jer dybt taknemlige og håber i havde en god dag.

Billeder kan ses ved at klikke på nedenstående

Efterårsdans 22/9-19

Søndag den 22/9-2019 var det tid til Efterårsdans. Rigtig mange havde taget turen til Herning for at danse med os. Vejret var dejligt og humøret hos danserne var højt. Der blev danset og hygget ved bordene. Kaffe og kage skal der til og der manglede ingen af delene. Både Henning og Belinda havde bagt dejlige kager.

Billeder kan ses her

Introaften 20/8-19

Så blev det igen tid til en introaften. Der var ikke nogen nye ansigter men lutter nuværende medlemmer. Vi havde en rigtig hyggelig aften og Anette C. havde sørget for dejlige bolle og kage. Henning styrede slagets gang med gennemgang af danse.

Der kan ses lidt billeder ved at klikke på nedenstående billede.

Sæsonafslutning 2019

Så var det tid til den årlige sæsonafslutning og igen var det hygge på højt plan med dans og god mad.

Henning havde denne gang lavet det som ønske dans så alle selv havde indflydelse på hvad der skulle danses. God ide Henning.

Bestyrelsen takker alle som har været en del af denne sæson med mange gode timer på dansegulvet, grin og hygge.

Billeder kan ses her