Kategoriarkiv: Sæsonafslutning

Sæsonafslutning 2019

Så var det tid til den årlige sæsonafslutning og igen var det hygge på højt plan med dans og god mad.

Henning havde denne gang lavet det som ønske dans så alle selv havde indflydelse på hvad der skulle danses. God ide Henning.

Bestyrelsen takker alle som har været en del af denne sæson med mange gode timer på dansegulvet, grin og hygge.

Billeder kan ses her

Sæsonafslutning 12/5-2015

Så er atter en sæson slut. Det har været en helt fantastisk sæson med masser af god dans, sjov, fis og ballade. Bestyrelsen takker alle medlemmer som har været del en af dette og en stor tak til vores to instruktører Lotte og Henning for altid at være med på den værste.

I to har lagt et stort arbejde i at lave danselister til div. arragementer, samt haft en tålmodighed uden lige ved gennemgang af danse.

Bestyrelsen takker alle for den hjælp vi får, når vi lige mangler et par hænder og tak til Lotte og Henning for et godt samarbejde og vi glæder os til at se både medlemmer og instruktører til en ny og hyggelig sæson.

På bestyrelsens vegne
Joan Christensen
Hats and Boots Linedance Herning

Sæsonafslutning 7/5-2014 

Bestyrelse og festudvalg havde dækket fint op, og var klar til at modtage de 48 tilmeldte medlemmer.
Maden var igen i år bestilt hos China Cafe i Herning og et kæmpe dessert bord stod medlemmerne selv for.
Instruktør Lene M. Pedersen havde sammensat en danseliste, så alle hold blev tilgodeset.
En lille workshop havde Lene også med, og det skabte lidt forvirring på dansegulvet. Stor tak til Lene for indsatsen.
Klubbens øvrige instruktører Inge Vestergård og Ninna Jensen, var behjælpelige med at gå et par af dansene fra deres niveau, også en stor tak til jer for indsatsen.
Gaver var der også til de 3 dygtige instruktører for deres indsats i den nu afsluttede sæson.
En helt igennem fantastisk aften med god mad, lækkert dessertbord, sjov og ballade på dansegulvet, kan det blive bedre.
Bestyrelsen takker alle instruktører og medlemmer for denne sæson og håber vi ses til en ny omgang hygge og sjov på dansegulvet.

Billeder kan ses under billeder.

På bestyrelsens vegne
Joan Christensen
Hats and Boots Linedance Herning

Sæsonafslutning 8/5-2013

Workshop var følgende

Henning: Got My Baby Back

Atter en super dansesæson er forbi, hvor blev tiden dog af.
Jo, når man er i godt selskab så går tiden hurtigt.
Og godt selskab får man, når man danser i Hats and Boots.
50 deltagere, som var i et forrygende humør,
var mødt op til en aften med masser af god mad og dans.
Og danset det blev der, klubbens instruktører havde sammensat
en danseliste så alle niveauer blev tilgodeset.

Der blev uddelt gaver til instruktørerne og takket for deres indsats i denne sæson.

Denne afslutning var også lidt vedmodig, da vi skulle tage afsked med Henning Jørgensen
der i mange år har været instruktør i klubben og stået for de fleste klubaftener.
Henning har valgt at stoppe som instruktør og det er klubben selvfølgelig meget kede af,
da vi nu mister en meget dygtig instruktør, men vi har også stor forståelse for beslutningen.
Formanden takkede Henning for alt det arbejde han har lagt i klubben,
og vi ønsker alle Henning held og lykke fremover.

Hats and Boots ønsker alle en rigtig god sommer og håber at se rigtig mange til en ny sæson.

Billeder kan ses under galleri.

På Bestyrelsens vegne
Joan Christensen
Hats and Boots Linedance Herning

Sæsonafslutning 3/5-2012

Torsdag d. 3. maj 2012 blev der holdt afslutningsfest i Hats and Boots.
39 var tilmeldt dette arrangement og det blev bare en forrygende god aften.

Som altid var der pyntet flot op og menuen bestod af China mad, det ligger jo altid godt i maven, og denne gang havde de husket soya, og ellers havde Hanne selv sørget for at tage noget med, for som Hanne siger. “Ingen China mad uden soya”.

Et dessert bord i overflod var der også, med dejlige lækkerier, som hver især have medbragt.
Ind imellem dette madorgie blev der også danset, det kunne jo være der kunne blive plads til en bid mere !!!

Stemningen var helt i top og der blev talt sammen på kryds og tværs, og alle så ud til at hygge sig.

Henning havde en lille workshop med, og hvor er det dejligt at du Henning er tilbage i folden igen. Ninna styrede musikken med hård hånd, måske lidt for hård en gang imellem. 🙂
Stor tak til både Ninna og Henning for indsatsen.

Bestyrelse og festudvalg takker alle der mødte op denne aften.

Billeder kan ses under galleri.

På bestyrelsens vegne
Joan Christensen